Brønshøj Vandtårns historie

  • Københavns Stadsarkiv
Vandtårnet er et pionerværk og et af de første funktionalistiske bygningsværker i Danmark.

Formål og funktion 

”Til Taarnet (…) er der brugt 11,000 Sække Cement og 280,000 kg Jern; det ligger 70 Meter over Havet, er 35 Meter højt, 28 Meter i Diameter og kan rumme 3000 Kubikmeter Vand. I dets Midte fører en Snegletrappe med 183 Jerntrin op til Taget. Det har været ca. 2 Aar om at blive bygget og det har kostet mellem 600,000 og 700,000 Kr.”  - Brønshøj Husum Avis 31. maj 1930. 

Brønshøj Vandtårn er opført i perioden 1928 – 1930 og tegnet af arkitekt Ib Lunding, der var ansat under Stadsarkitekt Poul Holsøe. Formålet var at aflaste højdebeholderen på Bellahøj, der ikke kunne klare det store pres på vandforsyningen, som var en konsekvens af udbygningen af København i starten af 1900-tallet. Særligt var behovet for en større vandforsyning steget i Brønshøj, der på det tidspunkt, mere end nogen anden bydel, oplevede en kraftig stigning i vandforbruget pga. en stor befolkningstilvækst. 

Vandtårnet er tegnet og opført i nært samarbejde med Københavns Vandforsynings ingeniører, og er både et resultat af praktiske såvel som storstilede æstetiske ambitioner. Så vandtårnet har helt fra begyndelsen været tænkt, som et vartegn for bydelen, der skulle vække beundring – også i vores årtusind: 

"Ligesom de danske Slotte og Herregaarde er blevet Skønhedsværdier for de Egne af Landet, hvor de er bygget, og ligesom Grundtvigskirkens Taarn bliver beundret af alle og er en Skønhed for det Kvarter, hvori det ligger, saaledes vil det nye Vandtaarn blive en Skønhedsaabenbaring for Brønshøj. Fra Ind- og Udland vil Teknikere og Kunstnere valfarte til Brønshøj for at se og beundre dette Kunstværk, og det næste Slægtsled vil sige: "Hvor var det kloge Mænd Brønshøj havde i 1930, siden det kunde lykkes dem at faa bygget dette smukke Taarn netop i den Bydel." - Ib Lundings tale i forbindelse med indvielsen i maj 1930 

Vandtårnet er et pionerværk og et af de første funktionalistiske bygningsværker i Danmark og var en del af Københavns vandforsyning helt indtil 1999, hvor det blev taget ud af brug og erstattet af en mindre pladskrævende og moderne vandforsyning. I udformningen af vandtårnet ses tydeligt at, Ib Lunding har været inspireret af vandet og det maritime sprog. Dette ses f.eks. i vandtårnets mange koøjer, der i en spiral snor sig rundt om tårnet, vindeltrappen i midten af tårnet, teknikrummets koøjer i en cirkel rundt om tårnet, hvorfra man på en skyfridag kan se helt til Sverige, samt træernes placering på vandtårnsgrunden, der former sig, som et bølgeslag. 

I 2015 besluttede Københavns Borgerepræsentation at tilbagekøbe vandtårnet og den omkringliggende grund fra den tidligere ejer, HOFOR, med det formål at lade den hjemløse spejdergruppe Bellahøj 21 Barking opføre et nyt spejderhus på grunden. Efter pres fra bl.a. Brønshøj Husum Lokaludvalg, afsatte Kultur- og Fritidsforvaltning i 2017 1,5 mil. der blev brugt til at indrette vandtårnet således, at det kunne tages i brug som kulturhus. I februar 2019 kunne vandtårnet endelig tages i brug til koncerter og kulturaktiviteter og danner i dag rammen om mange forskellige begivenheder.  

Den indvendige betonkonstruktion er helt unik for sin tid med anvendelsen af de mange betonsøjler i cirkler i flere lag, som bærere af vandbeholderen og teknikerrummet. På grund af vandtårnets kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, som en unik og bemærkelsesværdig bygning for sin samtid - og i dag - valgte Slots- og Kulturstyrelsen i 2000, at frede vandtårnet både indvendig og udvendig. Dette betyder at man i forbindelse med omdannelsen til kulturhus har ændret meget lidt på vandtårnets oprindelige udtryk.