Til arrangører

Afhold dit event i samarbejde med os

Størstedelen af de kulturevents, som man kan opleve i Brønshøj Vandtårn er skabte i samarbejde med københavnske kulturentreprenører. Det kan være enkeltstående events såsom en koncert, en forestilling, en udstilling eller brug af vandtårnet som venue under en festival. Men det kan også være løbende events såsom en koncertrække.

Du kan altid henvende dig til os uanset om dit projekt er helstøbt og klar til lancering, eller om det stadig er på idéstadiet. Vi rådgiver og hjælper med alt fra projektskrivning, idéudvikling og fundraising til kommunikationsrådgivning og produktion under events.

Vi glæder os til at høre om din projektidé!